Kør grønt, det er godt for din pengepung. Det gør nemlig at du sparer penge, da du ikke bruger lige så meget benzin. Men det er også godt for miljøet at du kører grønt, da det mindste CO2 udslippet. Vil du gerne spare penge på benzinregningen? så får du her 8 gode råd.
Brug motoren til at bremse
Istedet for at koble ud, og bruge bremsen, så skift ned i gear, og brug motoren til at bremse. Når man bremser på denne måde, bruger motoren intet benzin, og du slider heller ikke på bremserne. Dette sikrer at bremserne lever længere, at du bruger mindre benzin.
Kør i højeste mulige gear
For at bruge mindre benzin skal du køre i så højt gear som muligt. Dette gør nemlig at du kører med færre omdrejninger – og færre omdrejninger betyder mindre benzin. Det betyder også mindre slid, hvilket i længden formindsker værkstedregningerne.
Du skal hurtigt op i fart
Når du skal op i fart, er det vigtigt du kommer hurtigt derop, hvis du gerne vil spare benzin. Det bruger nemlig mindre benzin at køre fx 80, end det gør at accelerere op til 80. Så er du normalt lang tid om at accelerere, så skal du få lidt mere fart på.
Følg med i trafikken, se langt fremad og hold afstand.
Følg med i trafikke, se langt fremad og hold afstand, det vil hjælpe dig til at spare benzinen. Hvis du holder rimelig afstand til de forankørende biler, kan du se om de fx bremser op, og vurdere om du også skal bremse, eller bare kan nøjes med at skifte ned i gear og lade motoren bremse dig lidt. Eller det kan være at du kan se at næste lyskryds er rødt, i stedet for at så køre med fuld fart frem til lyskrydset, så kan du køre langsomt mod krydset, så du undgår at stoppe helt op. Husk på at det kræver meget benzin at accellerere, især igangsætning af bilen kræver meget benzin.
Kør hjemmefra i god tid
Sørg for at køre hjemmefra i god tid, da du så ikke behøver køre så stærkt. Fordi jo stærkere du kører, jo mere vindmodstand er der, hvilket medfører højere benzinforbrug. Faktisk en del større benzinforbrug. Forskellen på om du kører 110 km/t eller 130 km/t på motorvejen, kan være en forskel på helt op til 20 % i benzinforbrug.
Tjek dæktrykket hver gang du tanker
Lav det til en god regel at du tjekker dæktrykket hver gang du tanker. Hvis du kører med det optimale dæktryk, hvilket du kan læse på siden af dækket, kan du spare 2-3 % benzin. Det virker måske ikke som så meget, men følger du også de andre råd, kan du spare rigtig mange penge på benzinregningen bare ved at køre grønt.
Sluk for airconditionen og rul vinduerne op
Aircondition er en stor benzinsluger. Det er skønt at have airconditionen kørende på en varm sommerdag, men det sluger rigtig meget benzin. Ligeså bruger det meget benzin at køre med ruderne nede, da det øger vindmodstanden. Så kan du undgå de to ting, så kan du spare en del benzin.
Kør med så lidt vægt i bagagerummet som muligt
Kører du med tunge ting i bagagerummet, er der mere vægt som motoren skal bruge kræfter på at flytte. Jo mere vægt motoren skal flytte, jo mere benzin sluger den. Derfor er det en god ide at køre med et tomt bagagerum hvis du har mulighed for det. Du kan fx også pille reservehjulet ud, og erstatte den med en dåse skum, som gør at du køre til nærmeste værksted hvis du punkterer.
Pil tagbagagebærer og tagboks af efter brug
Tagbagagebærer og tagboks øger vindmodstanden, hvilket medfører højere benzinforbrug. Derfor skal du pille tagboks og tagbagagebærer af hver gang du har brugt det. En tagboks og tagbagagebærer øger også vægten, hvilket igen medfører højere benzinforbrug.
Tag cyklen når det er muligt
Vil du spare rigtig meget benzin? så tag cyklen når det er muligt. Mangler du lige en liter mælk, er der ingen grund til at starte bilen op, det er meget nemmere, og hurtigere at snuppe cyklen. Og så er det godt for din krop at få rørt sig lidt, du bliver mere glad, og du sover bedre.