Har du svært ved at spare op? så får du her 5 gode tips som gør det lettere.
Sæt et mål
Når du har sat dig for at spare penge op, så er det vigtigt at du sætter dig et mål. Fordi hvis du har et mål, så er det meget nemmere at følge. Det første du skal gøre er at finde ud af hvor meget du kan spare op hver måned. Kan du spare 500 kr. op pr. måned er det fx realistisk at sætte sig et mål om at købe en Ipad om 6 måneder. Men kan du fx kun spare 100 kr. op hver måned, så er det ikke realistisk at købe en Ipad om 6 måneder.
Vær konsekvent
Når du har sat dig et mål, er det vigtigt at du er konsekvent. Har du fx sat dig et mål om at købe ny cykel indenfor 6 måneder, og den koster 4200 kr. så er det vigtigt at du sætter 700 kr. ind på din opsparingskonto hver måned. Hvis ikke du gør det, så falder lysten til at spare op, og så får du aldrig købt den lækre cykel du drømmer om.
Snak højt om dine mål
Fortæl dine venner og din familie om dit mål, om fx at købe en lækker cykel om 6 måneder, og at du sparer 700 kr. op hver måned. For hvis du gør det, så er det sværere at lade være med at spare op. Dine venner og familie vil nemlig snakke om den cykel, og så får du endnu mere lyst til at spare op hver måned. Så husk at snakke højt om dine mål – det er en stor motivationsfaktor.
En opsparing er rar hvis der kommer noget uventet.
Hvis der lige pludselig kommer en uventet regning, eller noget du bare må eje, så er det rigtigt rart at have en opsparing som du kan tage nogle penge fra. Det betyder måske at du må vente en ekstra måned eller to, med det du egentlig havde planlagt at købe. Men tilgengæld behøver du ikke spørge venner eller familie om du må låne nogle penge fordi du fik en uventet regning, eller fordi du så noget du bare måtte eje.
Beløn dig selv
Når du har sparet op i fx et par måneder, og du har vænnet dig til tanken, så skal du huske at belønne dig selv. Fordi så forbinder du det at spare op, med noget godt. har du fx sparet 500 kr. om hver måned i tre måneder, så kan du fx belønne dig selv med at gå ud og spise, eller du kan lave din yndlingsret derhjemme el. lignende. Men du skal fx ikke belønne dig selv hver gang du har sat penge til side, fordi så bliver det ikke en belønning.